Tegneinterview - Stjernehuset.
INTERVIEW - Valhalla
Vi havde som tidligere skrevet valgt at fokusere på blandt andet dialogisk oplæsning i børnehaven Valhalla, da dette var deres hovedfokus i de dage, vi var på feltstudiet. Men pludselig opstod der en god mulighed for at lave et gående interview med en af børnene. Hver dag er børnene ude på legepladsen fra 11.30 til 13.45. Jeg sad med en af drengene i legepladsen, og jeg spurgte ham, om han ikke have lyst til at vise mig rundt på legepladsen. Det ville han gerne, og da Valhalla er en gårdbørnehave, tog han mig med rundt for at se alle dyrene. Snakken kunne dermed hurtigt komme til at omhandle ham og hans erfaringer med dyr. Hvilke dyr han havde derhjemme osv. Vi måtte hverken tage billeder, optage video eller lyd, så vi har transskriberet interviewet:
Mig: Vil du ikke vise mig rundt på legepladsen?
Drengen nikker og begynder at gå.
Mig: hvor og hvad leger du mest med på legepladsen?
Drengen svarer ikke rigtigt, og jeg spørger om noget andet, da jeg ser, han griner og peger på en and.
Mig: I har mange dyr her på legepladsen. Vil du ikke vise mig dem alle sammen?
Drengen tager mig med rundt og ser dem alle sammen, mens han fortæller.
Drengen: Hov, den gik engang alene. Den går sammen med de andre hamstere nu. Den hedder Viggo.
Mig: årh hvor fint. Hvem fodrer så dyrene?
Drengen: det er forskelligt. De spiser meget. Vi har også en kat. Katten er nogle gange indenfor også.
Mig: Okay, hvad så når I går hjem fra børnehave? Ligger dyrene så herude og sover?
Drengen: så lukker vi dem ind i ’dyrehuset’, og så sover de der.
Mig: Okay. Det må være dejligt, I hele tiden har dyr sammen med jer. Og så har I sådan en stor legeplads!
Vi bevæger os rundt på legepladsen, og han begynder at pege på hestene.
Mig: Hold da op. Har du prøvet at ride på dem?
Drengen: Nej, det må vi ikke, men de vil rigtig gerne snakke med os.
Mig: Har du nogle dyr derhjemme?
Drengen: Ja, men jeg har kun 2.
Mig: Hvad er det for nogle dyr? En hund?
Drengen: Ja, en hund og en hest.
Mig: Okay, fortæl mig lidt om dem! Hvad hedder de?
Drengen: Det kan jeg ikke huske. Hesten er min søsters, så den snakker jeg ikke så meget med. Hunden er sød, og den ligger tit inde ved mig. Mor siger, den ikke må ligge i sengen.
Mig: Åhha, så er den sikkert glad for, at du giver den lov til at ligge inde ved dig! Er der andet, du gerne vil vise mig her på legepladsen?
Han tager mig med over til gyngen i træet, og så spørger han, om vi ikke skal lege lidt der.
Jeg lader drengen styre showet fuldstændigt. Han får lov at fortælle om det, han synes, der er interessant, og det er en god, uformel måde at få børn i snak på. Han skal hjælpes i gang, men man kan mærke og høre, at han er til stede i samtalen og samtidigt får lyst til at bidrage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar