Anerkendelse

Anerkendelse

Anerkendelsesbegrebet:

• Det vigtigste ved dette teoriperspektiv: at det ledte opmærksomheden mod oplevelse og betydningen af at lade andre forholde sig til sin oplevelsesverden.
• Indenfor denne relationsforståelse antages anerkendelse at bidrage til kontakt med, og styrkelse af individers forhold til sig selv: at udvikle tillid til at egne oplevelser og tanker er gyldige. Gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeværdige subjekter, hvor parterne er i stand til at skifte perspektiv i betydningen at forstå, hvordan ting opleves fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget.

• Anerkendelse ingredienser
• Lytte - Hvis vi lytter til andre, sætter vi os selv i spil – vi er klar til at lytte og afgiver derved kontrol.
• Forstå – Det om vi kognitivt med vores intellekt kan forstå f.eks. det unge menneskes situation – kender barnets historie og sætte os ind i dette.
• Acceptere – Det at kunne holde ud, bære menneskers følelser og acceptere dem. Vi er indforstået med at vi er forskellige.
• Tolerere – Det at kunne holde ud og rumme de følelser den anden har.
• Bekræfte – følelsesmæssig bekræftelse, at vi ser hinanden og forstår.

Anerkendelsesbegrebet:

Anerkendelse betegner et aspekt af socialt samspil mellem mennesker, hvor såvel det at få, som det at mangle anerkendelse har afgørende betydning for individets selvopfattelse. Anerkendelse er således et centralt begreb i socialt og pædagogisk arbejde, hvor det ud fra en sociologisk vinkel ikke er resultatet af anerkendelsen, men anerkendelsesprocessen som sådan, der er det centrale.

(Schibbye)

Anerkendelse er noget, om den ene part giver til en anden. Man skal kunne sætte sig selv i en subjekt position, således at man er i stand til at vurdere og give den anden part den respons/reaktion som personen kunne bruge.

Grundlæggende antagelser om kommunikation

 "Jeg siger ikke det, jeg siger, jeg siger det, der bliver hørt"- Henrik Dybvad Larsen.

Aktivt lyttende

• Jeg vil først og fremmest forstå. Jeg vil undlade at vurdere og dømme, og jeg vil ikke slutte samtalen, før du føler, at jeg har lyttet til dig.
• Jeg vil ikke lade mine egne ideer, forslag eller bemærkninger dominere.
• Jeg vil ikke antage, at jeg altid forstår, præcis hvad du udtrykker, men være undersøgende og spørgende.
• Jeg er opmærksom på dine ord, dine følelser. Derfor vil jeg ikke lade mine tanker gøre afstikkere eller være utålmodig.
• Jeg vil lytte til alt, hvad du hat at sige, også selvom det vækker angst eller ubehag hos mig.
• Jeg vil undgå ønske-lytning, og jeg vil lytte med både hjertet og forstand.
• Jeg vil lytte til din udtalelse uden at bruge tid på at finpudse mit svar eller forberede mine argumenter med henblik på at overtale dig.
• Når jeg lytter til dig, vil jeg ikke være bange for at lære noget, skulle forandre min mening, udvikle mig eller lade mig bevæge.
• Jeg vil respektere din ret til at blive hørt. Og jeg forventer at blive behandlet på samme måde.

Susanne Idun Mørch - kommunikationskultur

Triadisk udgangspunkt:

• Det er umuligt ikke at kommunikere
• Vi kommunikere altid, både indhold og forhold
• Vi kommunikere altid på flere niveauer
• Samspil skal opfattes cirkulært
• Relationsperspektivet er fundamentalt.

Dette danner rammerne for en relations-orienteret kommunikations teori.

Sammen skaber vi den verden, vi lever vi. Vi kommunikere altid, selv når vi tror vi er passive, så er det stadig en kommunikation. Alligevel er der forskel på hvordan vi ser verden; gennem hver vores verdensbillede. Selv tvillinger der er opvokset i samme familie, ser verden forskelligt.

Anne Lise Løvlie Schibbye, norsk psykolog, udviklede teorien om dialektisk relationsforståelse. Via menneskets evne til selv-afgrænsning og selv-refleksion i relationer, kan vi blive tydelige både overfor os selv og over for andre.

Anerkendelse ifølge Berit Bae:

Berit Bae er pædagogisk tænker og belyser begrebet anerkendelse ud fra en pædagogisk vinkel. Bae kom som psykolog og børneforsker med nye pædagogiske mål, hvor børn skulle ses som selvstændige, have selvfølelse, selvværd og selvrespekt. (Bae 1996). Berit Bae mener, at den anerkendende relation er basseret på ligeværd. Vi har alle lige stor værdi som individer,men vi kan have forskellige erfaringsgrundlag, der gør at vi ikke er ligestillede. Ifølge Bae (1996) kommer anerkendelse til udtryk gennem måden man er i relationen til andre, og bygger på en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt.

"Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætninger for hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeggør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætning for din væremåde for hvemdu har mulighed for at blive sammen med mig" (Bae 1999).

Berit Bae 2004 :" Relationen mellem børn og voksne er af afgørende betydning for, om børnene finder sig til rette i børnehaven". Kvaliteten af relationen er central, og den kan fremmes i et fælles engagement i meningsfulde aktiviteter.

Berit Bae 2004 :" Relationen mellem børn og voksne er af afgørende betydning for, om børnene finder sig til rette i børnehaven". Kvaliteten af relationen er central, og den kan fremmes i et fælles engagement i meningsfulde aktiviteter.