Digital Hjernevask?

De sociale medier er blevet en stor del af vores hverdag. Nutidens børn, bliver nærmest født med en iPad i hånden. Mange forskere mener, at dette er skadeligt for børnene. Børn burde lege istedet for, at tjekke facebook og oploade billeder på instagram. 

Vi se ofte, at den ældre generation er imod den digitale udvikling. At alt nyt er skadeligt for børn og unge. Dette fænomen så vi også for 30 år siden. Da mente den ældre generation også, at det var skadeligt for børn at se fjernsyn. Dette har vores forældre dog ikke taget skade af. Hvad er så problemet med nutidens børn og unges brug af de sociale medier? 

Flere unge, og "unge voksne", er dog også blevet modstandere af de sociale medier, og den digitale udvikling. Her i gruppen, har vi dog delte meninger. 

Efter lektionen med den farmøse Lasse, har vi i gruppen fået nogenlunde samme indstilling til de unges brug af de sociale medier og den digitale udvikling. Vi har fået en forståelse for identitetdannelse gennem de sociale medier. 

Kirsten Drotner er professor ved institut for litteratur, kultur og medier. Hendes forskningsfelt omfatter mediehistorie og i relation til os som pædagoger: børn og unges mediekultur. Nogle ser mulighederne, mens andre ser ulemperne ved mediernes indtog i børnenes hverdag. Drotner sætter problemet på spidsen og siger, at det altid er de nyeste medier, der udgør de største trusler, den såkaldte mediepanik. iPad’en udgør ikke en større trussel, end da VHS’en kom frem. Den største trussel er efterfølgeren, men vi glemmer, at VHS’en også har været underlagt mediepanikken. Men der er ingen tvivl om, at medierne har udviklet sig ekstremt meget i løbet af det seneste århundrede. For at give et indblik i det, vil vi referere til et tv-indlæg med Kirsten Drotner i tv2fyn retro, hvor de ser på mediernes udvikling. http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2014/9/7?video_id=76043&autoplay=1

Ifølge b.la Gregory Batesons (1904-1980) er ens relation til et andet menneske helt afgørende, for den måde man kommunikere med hinanden på. Vi danner og skaber vores samtaler ud fra det udgangspunkt vores relation er på.

For bedre at kunne forstå vinklen på kommunikation, er det vigtigt at vide, at Batesons tager udgangspunkt ud fradet synspunkt, at vi alle har en relation til alt, og at det er derigennem vi opfatter/forstå hinanden og verden på. For eksempel; Så kan farven brun være grim for en, og favorit farven for en anden. Cigaretrøg kan for nogle virke trygt eller behageligt, fordi det minder dem om deres bedstemors hjem, mens den for mange andre er ildelugtende. Det er igennem den relation man har til tingen, (objektet) , der udgør ens opfattelse/forståelse af det. Og det samme gør sig gældende når det handler om kommunikation; den relation man har, definere den kommunikation man har. Jeg taler f.eks. Ikke med min svigermor om mine vilde byture med veninderne, men måske mere om mad, og andre familiemedlemmer osv., mens jeg gerne deler ud af pinlige episoder, med mine veninder.

I en professionel sammenhæng, er det vigtigt at relationen fra din side forstås som værende åben og aktivt lyttende, for at skabe de rammer og den tryghed der sammen udgør en sundt fundament at "mødes" på. :"Når samtalen er en vigtig del af arbejdet med mennesker, er relationen helt afgørende, for at forstå dette arbejde, og for at få det til at lykkedes." (mellem ordene)
En anden vigtig faktor indenfor kommunikation er, at man altid kommunikerer. Selv hvis man prøver at undgå andre mennesker, ved f.eks. Kun at kigge ned i jorden når man går, kommunikere man til andre at man helst ikke vil tale eller i kontakt med dem. Og ikke nok med det, så kommunikere man endda også hele tiden ved altid at sende "signaler", såsom at smile, nikke eller på andre måder kommunikere med sit kropssprog (det non-verbale sprog). Derfor er værd at være bekendt med de signaler man altid (også ubevidst) sender, når man som professionel skal ud i samspil med andre mennesker.

Triadisk udgangspunkt:

• Det er umuligt ikke at kommunikere

• Vi kommunikere altid, både indhold og forhold

• Vi kommunikere altid på flere niveauer

• Samspil skal opfattes cirkulært

• Relationsperspektivet er fundamentalt.

Dette danner rammerne for en relations orienteret kommunikations teori.
Berit Bae 2004 :" Relationen mellem børn og voksne er af afgørende betydning for, om børnene finder sig til rette i børnehaven". Kvaliteten af relationen er central, og den kan fremmes i et fælles engagement i meningsfulde aktiviteter.