Børneantropologi

Hvad er kultur?
 

”Kultur opstår, når man møder den, handler i den og genskaber den i sin egen forståelse”

- Loriz Malaguzzi (1920-1994) italiensk pædagogisk filosof

Malaguzzi havde en subjektiv holdning til kultur. Han var antropolog.

Kultur, menneskesyn og æstetikforståelse

Det traditionelle kulturbegreb – det æstetiske kulturbegreb

Definition på æstetik: læren om og studiet af det skønne

Hvem:

Få skaber, mange bruger kultur

(Kunsten adskilles fra hverdagslivet og kunstnere anses som mennesker med særlige evner til at udtrykke sig)

Hvad:

Kultur er noget man har i kraft af kunstnerne/kunsten

Kultur er enheder/produkter

Kulturdiskursen er normativ(=vurderende). Fokus er på en vurdering af, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

Hvor:

Kulturinstitutioner, foreninger m.m.

Kirsten Drotner i Mogens Sørensen (2011): ”Kultur: begreber, analyse og praksis”

Kultur, menneskesyn og æstetikforståelse

Det moderne kulturbegreb – det antropologiske kulturbegreb

Definition på æstetik: læren om og studiet af, hvordan mennesker lærer gennem at sanse

Definition på antropologi: studiet af mennesket og om sociale og kulturelle forhold

Hvem:

Alle skaber, alle bruger og forbruger kultur   

Hvad:

Kultur er noget man er, kultur er relationer og kulturen er dynamisk og bestandig under forandring.

Kulturdiskursen er deskriptiv. Fokus er på menneskers læreprocesser i forhold til deres sociale og kulturelle kontekst. Der lægges vægt på kulturel mangfoldighed og på analyse af kulturelle processer, kulturelle forandringer og kulturel forskellighed

Hvor:

Alle livsdimensioner (hvor der er mennesker skabes kultur)

Kirsten Drotner i Mogens Sørensen (2011): ”Kultur: begreber, analyse og praksis”

Det dobbelte kulturbegreb

Johan Fjord Jensen (1988) har beskrevet de to kulturbegreber, det antropologiske og det æstetiske kulturbegreb, som modsætninger, der samtidig fungerer som hinandens forudsætninger. Begge begreber er nødvendige at anvende, hvis man vil analysere kultur, fordi de dækker forskellige dele af menneskers symbolske virksomhed/kommunikation.

Dette perspektiv afstedkommer diskussionen om:

• Er børn kunstnere
• Kan børns udtryk betragtes som kunst
• Kan børns udtryk vurderes ud fra en traditionel kunstforståelse
• Er kvaliteten af børns udtryk afgørende for det læringsmæssige udbytte

  

Børneantropologisk forskning indebærer:

1. At arbejde bevidst med sit barnesyn, herunder at overvinde sin egen voksendom (Mouritsen 1996). At se barndommen som en værdifuld periode i et menneskeliv og ikke som et venteværelse til ”voksendommen”. At stille egne barndomserindringer og barndomsforestillinger på stand by

2. At anlægge et børneperspektiv på praksis. At tage”kulturbrillerne” på og se barnet som en kompetent social og kulturel aktør. At kunne tage de ”pædagogiske-psykologiske” briller af, der ofte ser ud fra et ”mangelsyn”

3. At søge en forståelse af børns fællesskaber gennem studier af børns konkrete hverdagsliv. At forsøge at forstå dét, som børn forstår.

Det børneantropologiske kulturbegreb indebærer, at der arbejdes med et differentieret børnekulturbegreb:

1. Kultur for børn - barnet er (for)bruger af kulturprodukter, som voksne har skabt for børn, dels dannelsesorienteret kvalitetskultur, dels markedsorienteret underholdningspræget kultur

2. Kultur med børn – Børn og voksne skaber ”noget” sammen bl.a. ved at tage diverse kulturteknikker og nye medier i brug

3. Kultur af børn – de kulturudtryk børn frembringer i deres egne netværk og relationer

4. Kultur for voksne, men som også anvendes, forbruges og omskabes af børn og unge (nyere forskning af Kampmann m.fl)

Det tredelte børnekulturbegreb præsenteres bl.a. af Mouritsen(1996): Legekultur.

Det første og til dels det andet niveau tager udgangspunkt i det traditionelle børnekulturbegreb, der forstår børnekultur som en formidlingskultur med vægt på indlæring, dannelse og socialisering (formidling fra voksen til barn)

Det sidste niveau sprænger rammerne ved at forudsætte, at børn er kultur, at de er skabende, handlende og producerende subjekter (Juncker 2006: Processen)

Der er flydende grænser mellem niveauerne i børnekulturbegrebet. Børn henter inspiration til egen udfoldelse på kryds og tværs af kulturel kontekst

Børneantropologisk forskning på baggrund af det tredelte kulturbegreb:

Pædagogens/den voksnes positionering:

1. Kultur for børn – den voksne er som udgangspunkt formidler af kultur til børn, som leverandør af produkter og artefakter – men også som overbringer af kulturelle erfaringer.

2. Kultur med børn – den voksne skaber rammer og inspiration til fælles kulturprocesser og produktioner. Den voksne møder børn med respekt for dem som både kulturbrugere og kulturskabere. Børn og voksne skaber kultur sammen.

3. Kultur af børn – den voksne iagttager børn i deres egne kulturelle netværk. Er nysgerrige og undersøgende i forhold til at forstå dét, børn forstår.

Den børneantropologiske forskning kan finde sted i forhold til hvert af de tre børnekulturniveauer. Der kan også fokuseres på et enkelt niveau. Det væsentlige i den sammenhæng er, at tage et børneperspektiv!