Vi har i dag haft om
sprogtilegnelse i undervisningen. Selvom vi som pædagoger ikke umiddelbart er
talepædagoger, er det vigtigt, vi kan opdage, hvis nogle af børnene har
vanskeligheder, der skal ses nærmere på. Sprogtilegnelse er en stor og integreret del af børns hverdag, og derfor er det vigtigt, at pædagoger har fokus på udviklingen af sproget. Der er mange faktorer, der spiller ind for
sprogtilegnelsen, og her kan vi blandt andet nævne følgende punkter, vi sammen
kom frem til på klassen:
Hvad
er vigtigt for sprogtilegnelsen?
- Snakke
med jævnaldrende. Leg med jævnaldrende. Generelt at man prøver at snakke med og
om forskellige ting. For man snakker
forskelligt alt efter hvem man snakker med.
- Man
har nogle omkring en, der snakker samme sprog som en selv. At man får det ind
på den måde.
- At
høre det talte sprog. Selvom de kan meget mere end en selv. Man lærer af
hinanden.
- Være
opmærksom på, der er forskelligheder. Nogle lærer det hurtigere end andre, men
sprogtilegnelse er komplekst, så det skal man være opmærksom på. Ligeledes for
at kunne hjælpe.
- Have
en god grobund i det skriftlige. Når man kender bogstavernes lyd, bliver man
mere komfortabel i sproget. Repetition.
- Man
ikke skal rette på barnet. I stedet gentage sætningen og så med det rigtige
ord.
- Se
barnet som et subjekt. Ligeværdige men ikke jævnbyrdige (vi kan mere, end
børnene kan)
- Motivation
og oplevelsen af meningsfuldhed.
- At
vægte ”indhold” frem for ”form”.
Loris Malaguzzi var en italiensk
pædagog, og han tog som en af de første afstand til den traditionelle
børneopdragelse og førskolepædagogik, der rumsterede i årene efter 2.
verdenskrig. Han er især kendt inden for pædagogikken for hans udtryk: ”Børn
har 100 sprog, men de bliver frarøvet de 99”. Han mener, børn er kompetente og
i særdeleshed har stærke kommunikative kompetencer. Han siger, at der er langt
flere sprog end det verbale, og han synes, der generelt bliver fokuseret på det
verbale rundt om i skolen og andre steder. Hans eksempler på nogle af de 99
andre sprog er:
- gestik
(kropssprog, bevæger sin krop).
- Mimik
(ansigtsudtryk).
- Toneleje
(stemmeføring).
- Gråd
(barnet, der græder, kan udtrykke mange ting. Sult, smerte osv.)
- Handlinger
(slår hvis man vil noget, hvis man ikke kan forklare, hvad man vil.)
- Kunstnerisk
(sans/musik, drama, rim/remser)
- Lydsprog
(igen musik)
- Ordsprog
(noget kan betyde noget andet)
- Ironi
(man skal være forsigtig med ironi, for man er ikke sikker på, folk forstår
det. Eksempelvis siger nogle flygtninge, at det gør det sv3ært at være i
Danmark, fordi vi i så høj grad gør brug af ironi)
- Billedsprog
(tegning, et historie i et maleri)
Hvis I ikke allerede har set den,
vil vi opfordre jer til at se Dr. Edward Tronicks eksperiment ”still face”.
Eksperimentet går ud på, at man ser et barns reaktion på sin mor, der giver
fuld opmærksomhed til barnet, og hvordan barnets reaktion ændrer sig, da
moderen herefter fuldstændigt ignorerer barnet. Et intenst eksperiment, der
helt klart skildrer vigtigheden af anerkendelse og fuld opmærksomhed på barnet.
I hvor høj grad mener I, at pædagoger
skal have kendskab til forskellige former for støtte til børn med
sprogvanskeligheder? Og hvornår mener I, det er nødvendigt at sende børn med
sprogvanskeligheder videre til professionelle?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar