Dialogisk oplæsning

Da vi var i feltarbejde i børnehaven Valhalla var vi, som vi har været inde på, så heldige at observerer børnene og pædagogen i en dialogisk oplæsning. En dialogisk oplæsning er oplæsning hvor pædagogen læser på en måde, hvor der skabes en mere sproglig samspil med børnene.

At være en fortællende pædagog, er ikke ”bare lige noget man er”. Der stilles høje krav til den fortællende pædagog, da det i høj grad ikke kun handler om en oplæsning af en historie. Pædagogen bliver en betydningsfuld voksen, fordi der skabes samvær omkring fortællinger, der er spændende og vigtige for børnenes udvikling. Det er derfor vigtigt for den fortællende pædagog at forholde sig empatisk til lytterne. Det er bevist at en god fortæller er en god lytter. Når man laver en dialogisk oplæsning, er det yderst vigtigt at man har alle børnene med. Det er vigtigt at pædagogen skaber en god lyttekultur, så pædagogen skal bruge tid på at skabe tillid og tryghed, så alle føler, at de har plads og at de har noget interessant at fortælle. Når en fortællende pædagog begynder at arbejde med at få børnene til at fortælle deres egne fortællinger, er det hensigtsmæssigt at opstille enkelte regler, som børnene synes er inspirerende og retfærdige. På den måde kan alle komme til ordet og få oplevelsen af, at der bliver lyttet til dem. Idealet er at få børnene til at blive hinandens bedste lyttere. Ofte ser man, at selv børn med ringe selvtillid kan finde på at tage ordet og fortælle for de andre. Samtidig lærer de mere udadvendte og urolige børn at vente på deres tur og lade være med at afbryde den fortællende kammerat for ellers ødelægges historien jo!  

I en dialogisk oplæsning styrker det børnene i at: Lytte til hinanden, bekræfte hinanden, inspirere hinanden, udvikle stolthed og mod til at stille op foran en samling og fortælle frit. Når børnene er kommet i gang med at fortælle små historier under optimale betingelser, opdager de nye sider af hinanden. De får en større fornemmelse for, hvad kammeraterne rummer af fantasi, humor, gode ideer og alvor.

Når man er en fortællende pædagog, er det vigtigt, at man har brugt tid på historien. Man skal ikke bare vælge en historie uden at sætte sig ind i historien. Det er vigtigt at man læser den mange gange for sig selv og gennemgår det spørgsmål man eventuelt vil stille børnene. Man skal finde en retning man vil inddrage børnene i. Det er vigtigt at man med omhu vælger bogen og tænker på de intentioner man har med den. Pædagogen i børnehaven Valhalla valgte f.eks. bogen ” Spørge Jørgen”. I ”spørge Jørgen” står der på et tidspunkt i teksten, at Jørgens far gav ham smæk. I dette tilfælde skal man huske på hvad ens hensigt er. Hvis nu et barn begynder at fortælle at han også får smæk derhjemme, hvordan vil man så reagerer? Vil man spørge de andre børn om det også får smæk eller vil man prøve at føre samtalen tilbage på sporet igen?